Stress?!

Hej alle!

Er det stress eller?

Det er blevet december, og ja, julen nærmer sig jo.
Alle er i godt humør, for december bringer jo humøret i top… for alle.
Bare ikke for mig…

Jeg går rundt og har det rimelig ufedt, jeg er stresset, tænker over rigtig meget.
Min stress har udviklet sig til, at jeg får små vandfyldte blæner. De sætter sig på fingrene og på armene, og så er de virkelig klamme! Jeg har arvet det fra min far, for når han var streeset fik han præcis det samme.

Jeg har haft det sådan i to uger, jeg har snakket lidt om det men ikke meget.
Jeg siger det tit og ofte i skolen, hvis jeg er træt, når mit hovede ikke kan mere.
Jeg sidder tit i min egen verden, og lige i denne periode følger jeg ikke rigtigt med i undervisningen. Jeg ved godt jeg skal, men lige for tiden skal jeg virkelig tage mig selv i kragen. For ellers følger jeg ikke med, og så taber jeg fuldstændig tråden.

Jeg har den sidste tid, tænk om det her i virkeligheden er en vinterdepression. For det er først kommet da det begyndte, at blive mørkt udenfor det meste af dagen.
Så måske er det, og måske er det ikke.
Men indtil jeg ved mere, skal vi så ikke bare kalde det stress?

Hvad er stress?

Stress er noget, som dsv rigtig mange får.
Det forgår psykisk men kan ogsåvise sig fysisk, det kommer jeg nærmere ind på senere.
Det er vigtigt, at du lytter til dig selv. Specielt hvis du føler dig stresset over en længere periode.

Hver tiende dansker er så stresset, at det går ud over evnen til at arbejde, og fungere optimalt i det hele taget. Flere hundrede tusinde mennesker har genererende stresssymptomer og har derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdom og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom.

Symptomer på stress

Fysiske symptomer:
– Indre uro
– Mavesmerter
– Hovedepine
– Hjertebanken
– Vægttab
– Hyppigere infektioner
– Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer:
– Ulyst
– Træthed
– Hukommelsestab
– Koncentrationsbesvær
– Nedsat humoristisksans
– Depression
– Angst

Adfærdsmæssige symptomer:
– Hyperventilation
– Uengagerethed
– Søvnløshed
– Aggresivitet
– Ubeslutsomhed
– Nedsat præsentationsevne
– Øget brug af stimulanser
– Øget sygefravær

Vigtigt at lytte til symptomerne

Nogle af symptomerne betyder mere end andre. Indre uro, irritabilitet og ubeslutsomhed kender vi allesammen vidst til, når vi bliver presset i hverdagen. Symptomer som dem forsvinder hurtigt, når vi føler, at det kører for os igen. Vi skal som det eneste stoppe op og se at få ændret på de ting, der stresser os lige nu. Får man vedvarende og sværere symptomer, er det et signal om, at der virkelig må gøres noget. Længerevarende stressbetinget hovedpine eller vægttab vil også nedsætte din evne til at komme oven på igen, ligesom hukommelsesbesvær, angst og depression vil nedsætte din evne til at fungere i det daglige og derved stresse dig yderligere.

Bortset fra søvnløshed er dermingen af de stresssymptomer, der ikke kunne have en anden årsag. Derfor er det vigtigt, at man ved symptomer, der varer mere end en uges tid bliver undersøgt hos lægen. Men søvnløshed er et godt symptom at måle sin stress med. Det er ikke bare nogle få nætter op til en større begivenhed, vi taler om. Men indsovningsbesvær eller at vågne op med tankemylder mit om natten og bruge en time eller to til at falde i søvn igen.

Hvad kan man gøre?

Det vigtigste er at finde ud af om symptomerne skyldes stress eller ej. Hvis det er stress, må man få identificeret årsagerne. Er det problemer på arbejdet eller derhjemme? Er der for meget at se til, så prioriter det, du kan nå og glem resten. Tal med de nærmeste om det.

Lægen kan hjælpe her ved at sætte symptomerne i rette perspektiv og rådgive om det vigtigste i situationen. Lægen kan også vejlede om, hvordan symptomerne bedst håndteres og hvordan man får en bedre nattesøvn. Er der tale om en længerevarende belastning eller er den meget voldsom, kan samtaler hos en psykolog være en god ide. Det vigtigste er dog at få ændret på det, der belaster en.

Fremtid med eller uden stress?

Selvom man er kommet ind i en langvarig stress periode med mange symptomer og vanskelighed ved at klare det daglige, ser fremtiden lys ud. Det er vigtigt at slå fast, stress er ikke en kronisk tilstand. Får man ændret sin situation, så bliver belastningerne mindre, symptomerne forsvinder og de fleste bliver faktisk klogere på sig selv og de faktorer, der medfører stress under et sådanne forløb.

Nogle synes faktisk, de kommer styrket ud af en sådan kriselignende tilstand, og mange bliver i stand til meget hurtigere at reagere på belastninger, så de ikke får så alvorlige konsekvenser. De lærer at bruge stresssymptomer som advarselssignaler og bliver heller ikke så alarmerede, når symptomerne opstår.

Jeg har stress!

Udfra de overstående symptomer er det ikke svært, at finde ud af om jeg har stress eller ej.
For de symptomer der har jeg de fleste af.
Så ja, jeg har stress!

Hurra…NOT!!

Ej jeg har vidst det lidt tid nu, men nu er jeg helt sikker.

Ja, det her blogindlæg blev lidt personligt, men jeg håber i tager det pænt.

Giv hellere end gerne feedback på dette blogindlæg.

Vi læses ved!

– Cille!!